Sommerhusbyggeri

MIT Byg er specialister i sommerhuse

Går du med sommerhusdrømme, eller har du et sommerhus, der er begyndt at hænge lidt med mulen? Hos MIT Byg er vi specialister i sommerhuse – og vi kan både bygge et spritnyt sommerhus fra bunden, lave en flot tilbygning eller stå for renovering eller vedligehold af dit sommerhus.

Vi er specialister i sommerhusbyggeri, og det betyder, vi kan hjælpe med:

Nybyg af sommerhuse

Vi kan tage udgangspunkt i dine tegninger eller sende dig videre til en dygtig tegnestue. Når det er på plads, står vi klar til at tage over og få dit projekt godt i mål. Vi står klar med råd og sparring hele vejen igennem, så du får et godt bygget sommerhus, der matcher dine ønsker.

Renovering og vedligehold af sommerhuse

Om du skal have nyt køkken, nye vinduer, tagarbejde eller andet, melder vi os til tjeneste. Vi kan både lave en større, gennemgående renovering eller blot sørge for, at alt spiller. Er du i tvivl om, hvad der giver bedst mening i netop dit sommerhus, tager vi gerne en snak om dine muligheder og byder ind med idéer.

Tilbyg til sommerhuse

Er I vokset fra sommerhuset, eller drømmer I om et anneks til overnattende gæster eller fiskegrej og havemøbler? Vi står klar til at hjælpe dig i mål med både større og mindre tilbygninger til dit sommerhus.

Ny beklædning på sommerhus
Tilbygning på sommerhus

Hos os får du dit sommerhus, som du vil have det

Der er mange gode grunde til at bygge sommerhus, eller passe godt på det, du har. Rigtig mange elsker at have deres eget frirum væk fra hverdagen, mens andre bygger sommerhuse, fordi det er en god investering til fx udlejning.

Men – uanset om du lejer eller bruger dit sommerhus selv, er der én ting, vi går meget op i: At du får det præcis, som du vil have det. Derfor finder du heller ikke typehuse eller one-size-løsninger hos os.

Vi laver individuelle løsninger baseret på dine ønsker og behov. På den måde sikrer vi, at du får et sommerhus, der: 1) matcher dine ønsker og behov, 2) passer ind i området og 3) holder i mange (mange) år, fordi løsningerne er gode og kvaliteten i top.

Sommerhusbyggeri i nogle af de mest populære områder

Vi er der, hvor vores kunder er – og vi har allerede bygget sommerhuse i:
  • Skiveren
  • Tversted
  • Løkken 
  • Lønstrup 
  • Blokhus
Har du sommerhus et helt andet sted, eller har du måske grunden klar? Uanset hvor langt du er i processen, er du velkommen til at hive fat i os. Vi står klar med sparring og har altid tid til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi har styr på det hele

… Så du kan bruge din tid på andet end at holde styr på håndværkerne.

Når du bruger MIT Byg, sætter vi en ære i, at vi har styr på det hele fra start til slut. Vi ved godt, at det der med nybyg kan virke uoverskueligt – men spørger du os, skal det ikke være din hovedpine.

I stedet kan du slappe af og bruge din tid på andre, vigtigere ting – så sørger vi for at holde styr på både håndværkere og deadlines.

Går du med sommerhusdrømme? Kontakt os og hør om dine muligheder lige her

MIT Byg Tømrer & Snedker - 61 48 78 39 - mitbyg@outlook.dk - CVR.: 42014613

Webbureau ITTP